|
|
| |
|
15. februar 2009
Indsendt af: Troels Bay
|
|
|
8. februar 2009
Indsendt af: Troels & Theis
Mariager fjord
Efter et par gode ture i åen de foregående weekender, ville vi prøve Mariager fjord for at se om der var kommet lidt gang i den dernede. Startede langt inde i fjorden, hvor der ikke skete noget. Vi kørte lidt længere ud for at prøve et sted der plejer at være godt om vinteren. Efter et kvarters fiskeri havde Theis hug, men fisken slap hurtigt fluen igen. I det efterfølgende kast sad den der. Fisken leverede en god fight, og efter 5-7 minutter kunne han lande en smuk havørred i god kondition. Fisken målte 51cm. Den huggede på lavt vand. Det var det eneste der skete den dag, vi fik ikke så meget som et hug efter den fisk. Vi snakkede med flere andre fiskere, hvor ingen af dem havde haft held med at få fisk. Dog kunne en fluefisker melde om en rigtig pæn havørred på 3,5kg samt en mindre, taget længere nord på.
K&B Troels og Theis  
|
|
|
5. februar 2009
Indsendt af: Brian Thomsen
Aftalte med Esben at vi skulle mødes ved fjorden, men inden Esben kom nåede jeg lige at fiske en times tid, dog uden at mærke noget.
Kørte derefter til den plads som vi havde aftalt og Esben var kommet, og grejet blev pakket ud, der var meget lavvandet og vi startede i den inderste rende, men efter 5 kast gik jeg ud for at fiske ud over det flade stykke ud mod sejlrenden. Jeg gik et par skridt ud og kastede ud et par drej på hjulet og en fisk tog mit blink, kunne med det samme mærke at det var en god fisk, den sprang et par gange og trak fra side til side og fulgte så stille og roligt med ind og jeg troede at nu kunne jeg nette den, men så begyndte den at fighte, og efter en del trækken rundt kunne jeg til sidst nette den. En flot havørred på 62 cm. og 2,6 kg., så det var en god start på sæsonen i Mariager fjord. Den havde flere børsteorm i maven.
Jeg havde endnu en i ca. samme størrelse inde og vende efter blinket lige foran mig og en som tog blinket, men slap med det samme. 
|
|
|
|
|
|
|
|