Pressemeddelelse om MFS amerikanersiloer fra Almas

Almas eneforhandler af MFS amerikanersiloer
De velkendte MFS kvalitetssiloer til tørring og opbevaring af korn er i gode hænder hos Almas, der har 10 års erfaring med dem

I pressen har det forlydt, at salget af MFS amerikanersiloer på det danske marked er solgt sammen med LM Corn.
Men sådan forholder det sig ikke.
- Vi har efter producentens eget valg overtaget eneforhandlingen af dem i Danmark, Sverige og Norge, forklarer Hans Henrik Termansen fra Almas.

Hidtil har Almas været underforhandler af de velkendte kvalitetssiloer, der har været i 10 år på det danske marked.
- Vi har mange tilfredse kunder i landbruget, og vi har medarbejdere, der har mange års kendskab til MFS-stålsiloerne, fastslår han.
- Derfor er vi også klar til at fortsætte den service, vi hidtil har ydet, men nu i hele Danmark, uddyber Hans Henrik Termansen.
For at give kunderne den forventede service, er organisationen allerede under udvidelse.
MFS amerikanersiloerne til tørring og opbevaring af korn leveres fra 200 til 1.000 ton – og skal de kun bruges til opbevaring, fås de med et indhold på op til 3.000 ton.
Almas er en stor maskinforretning med 100 medarbejdere fordelt på tre afdelinger i det nordlige Jylland – og udover forhandling af traktorer har virksomheden også landmandsbutikker med videre.

Yderligere oplysninger hos Hans Henrik Termansen, tlf. 96 33 13 22

MFS amerikanersiloer

MFS amerikanersiloer

MFS amerikanersiloer

 Tilbage
 
 
Aalborg    Brønderslev    Hvam